tirsdag den 20. marts 2012

Atomet

I dag er hypotesen om de fire elementer forladt, og i dag er alt opbygget af atomet, som er den mindste byggesten.
Et atom består af et antal elektroner, protoner og neutroner, som bestemmer dens placering i det periodiske system. I atomets kerne findes protoner som er positive ladet og neutroner som ikke har nogen ladning. Udenfor kernen kredser elektroner som er negative ladet.


Det periodiske system består af 8 hovedgrupper og 10 undergrupper. Det periodiske system opdeler grundstofferne, afhængig af hvor mange protoner og elektroner der findes. Dette spiller en afgørende rolle for de enkelte stoffers kemiske egenskaber. Desuden er der en sammenhæng mellem placeringen i det periodiske system og stoffernes kemi. Det periodiske system består af ca. 110 grundstoffer.  

Kilder:
Fysik bogen side 142

Moderne fysik

Hej igen!
-og så lige den sidste! Denne blog omhandler den moderne fysik, læs med!
Den moderne fysik startede i 1905 med Einsteinsrelativitetsteori. Relativitetsteorien kunne bl.a. forklare ureglmæssigheder i Merkurs bane, som Newton i den klassiske fysik, ikke kunne forklare. Det betød dog ikke at Einstein afviste Newtons teorier, men han fandt ud af, at Newtons fysik kun gjaldt for makroskopiske størrelser og legemer med hastighed.
En af de ting man beskæftigede sig meget med i den moderne fysik var størrelser.
Her er et link til "Power of ten", som forklarer de forskellige størrelser og størrelsesforhold rigtig godt!
http://www.youtube.com/watch?v=_CWb1NiLpPA&feature=related
Der var også relativitetsteorien der sagde, at lysets hastighed var en konstant på 300.000 km/s.
Hovedpunkterne i moderne fysik er at tid og rum blev flydende, at forskningen bliv mere frigjort fra religiøse synspunkter og så er de vigtigste ting atomenergi og kvantemekanik, men det vil vi blogge mere om senere, så følg med!

Den klassiske fysik

Hej med jer!

Her er lidt fakta om den klassiske fysik, vi håber du vil finde det interessant.
Den klassiske fysik er baseret på iagttagelse af naturfænomener og begyndte i 1600-tallet med Galileo Galilei. Han eksperimenterede med sammenhængen mellem faldtid og faldlængde. Newton gik videre med den teori og tog udgangspunkt i Keplers hypoteser om planetbevægelser. Newton opfattede tid og rum størrelser, og det kom til at præge fysikken de næste århundreder. I den klassiske tid handlede det om aktive forsøg, dvs alt det umålelige skulle gøres måleligt!
Nicolas Kopernikus arbejdede med at måle år og måneder præcis ud efter planeternes bevægelser. Han fandt ud af, at jorden bevægede sig i cirkelformede baner rundt om solen, men Johannes Kepler påviste senere, at jorden i virkeligheden bevægede sig i elipseformede baner.

mandag den 19. marts 2012

Fysikkens middelalder

Hej med jer!

Nu har vi undersøgt en del om fysikkens verdensbilleder med fokus på fysikkens middelalder, og vi vil gerne dele vores viden med jer!

Fysikkens middelalder starter ca 4000 år f.kr. med egypterne. Egypterne prøvede at forklare naturfænomener, som solens rotation om jorden, ved at skildre dem som guder.
Kongen blev i Egypten opfattet som en gud, der havde direkte forbindelse med de andre guder og dermed kunne love fx en god høst.
Egypterne interesserede sig ikke for planeter, men det gjorde babylonierne derimod. Babylonierne iagttog planeterne ivrigt i håb om at kunne forudsige naturfænomener som fx solformørkelser. Oplysningerne de fandt frem til, blev alle brugt som tegn/forklaringer i form af noget religiøst, og solen blev her opfattet som den øverste gud.
350 år f.kr. skrev grækeren, Aristokeles, en bog som omhandlede Universet. Aristokeles' verdensbillede var, at jorden var universets centrum, og at alt bestod af de 4 elementer: Jord, Vand, Ild og Luft + den omliggende "æter", hvor stjernerne og planeterne befandt sig.
En anden græker, hvis verdensopfattelse var gældende indtil 1543, hvor fysikkens middelalder ophører, påstod også, at jorden var universets centrum og lavede "epicykelmodellen" som bekræftede hans teori.
Hovedpunkterne i fysikkens middelalder er, at naturfænomener blev tolket som noget religiøst, at jorden var universets centrum og bestod af de 4 elementer, samt at alle de forsøg, der blev udført var "passive forsøg" - altså teorier/undersøgelser lavet ud fra sanserne, fx. grundet på det, som øjet kan se.

tirsdag den 13. marts 2012

Hej med jer!
Vi er 4 piger fra Esbjerg Gymnasium 1.b, som har valgt at lave en fysik-blog om "fysikkens verdensbilleder".

Lise Klitgaard Dall

Nathalie Poulsen 
Line Almind Nørbygaard
Louise Doolewerdt Kristensen